Den helt rigtige vaskemaskine til dig

En vaskemaskine skal matche dine behov, så du får en optimal oplevelse i hverdagen. Med den rette vaskemaskine klarer du ikke blot tøjvasken – du sparer også tid og penge. Vaskemaskiner fås både som frontbetjente, topbetjente og som vaske-tørremaskiner, som kombinerer vaskemaskine og tørretumbler i ét produkt.

Frontbetjente vaskemaskiner

Frontbetjente vaskemaskiner kan stå alene eller i søjle med en tørretumbler. De har stor kapacitet, fyldes fra fronten og findes i energivenlige modeller med mange funktioner.

Topbetjente vaskemaskiner

Topbetjente vaskemaskiner er smallere og fyldes fra toppen, hvilket kræver mindre plads og gør dem ideelle til ældre eller personer med rygproblemer.

Den kombinerede vaske- og tørremaskine

Med en vaske-tørremaskine kan du både vaske og tørre tøj i én omgang – perfekt til hjem med begrænset plads. Vær opmærksom på, at maskinen typisk kun kan tørre halvdelen af den vaskede mængde og ofte bruger mere energi end separate maskiner.

Kapacitet

Kapaciteten angiver, hvor meget tøj vaskemaskinen kan rumme. Overfyldning kan nedsætte vaskeresultatet og øge energiforbruget.

Motor

Vaskemaskiner har enten en traditionel motor eller en kulfri motor. Kulfri motorer holder længere, er mere energivenlige og støjsvage.

Centrifugeringsevne

Centrifugeringsevnen måles i omdrejninger per minut (rpm). Højere omdrejninger fjerner mere vand fra tøjet og forkorter tørretiden.

Energimærkning

Energimærket giver et overblik over energiforbrug, vandforbrug og energiklasse, så du kan vælge en mere miljøvenlig vaskemaskine. Læs mere om energimærkning her.