Den helt rigtige tørretumbler til dig
I denne guide hjælper vi dig med at finde en tørretumbler, der passer til dine behov. Overvej, hvor tørretumbleren skal stå, da det kan påvirke valg af lågeretning og mål, især hvis den skal placeres i en vaskesøjle sammen med vaskemaskinen.
Kondenseringsevne
Tørretumblerens kondenseringsevne beskriver maskinens evne til at fjerne og kondensere fugt fra luften, ofte ved hjælp af en varmepumpe. Maskinerne bedømmes på en skala fra G til A, hvor A er mest effektiv.
Kapacitet
Kapaciteten angiver, hvor mange kg tøj, der kan tørres ad gangen. Vælg en kapacitet, som passer til dit husholdnings behov.
8kg er den kapacitet vi sælger mest af som er god for hele familien i en hustand på 2-4 – Bor du i en mindre hustand 1-2 personer vil 7kg være helt fint – den store familie så skal du kigge efter en på +8kg.
Energivenlige tørretumblere
Er miljøhensyn vigtige for dig, findes der mange energivenlige modeller. Energimærkningen viser årligt energiforbrug, maskinens maksimale kapacitet og energiklasse. Tørretumbler er stadigvæk på den amle skala hvor A+++ er det bedste.
Lydniveau
Ønsker du en støjsvag tørretumbler, anbefales et lydniveau under 66 dB(A). Lydniveauet er især vigtigt, hvis maskinen skal stå i et åbent område eller tæt på opholdsrum.
Styringssystemet
Vælg mellem tidsstyring eller sensorstyring. Tidsstyring giver dig kontrol over tørretiden, mens sensorstyring automatisk justerer til den ønskede tørhedsgrad.