Salgs- & Handelsbetingelser

Bestiling

En handel på dahvid.dk bliver indgået med:

LJ Hvidevarer ApS
Industrivej 29C
4000 Roskilde

CVR.nr: 29138621

Telefonnr.: 46 30 84 84
E-mail: info@dahvid.dk.

Etableringsår: 2005

LJ Hvidevarer ejer og driver butikken Dahvid i Roskilde samt www.dahvid.dk

Bestilling af varer sker via www.dahvid.dk. Du vil automatisk modtage en ordrekvittering på din bestilling. Din ordrebekræftelse fungerer også som din kvittering og faktura, og er samtidig dit garantibevis.

Når du handler på www.dahvid.dk indgås alle aftaler på dansk.

 

Betaling

Der kan betales med følgende kort: Dankort, eDankort, Visa, Visa Electron, MasterCard, Maestro, JCB Cards og American Express.
Ved betaling med JCB eller udenlandsk udstedte kreditkort bliver der tilføjet et gebyr på 3,75 % af købet.
Beløbet for varerne trækkes først, når varerne sendes fra www.dahvid.dk. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet. 

Betales med betalingskort er du altid sikret mod misbrug. Du har nemlig mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt i en internet-butik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem. Dermed er du bedre sikret end i den fysiske verden, hvor du har en selvrisiko på 1200 kr. når dit dankort misbruges ved brug af PIN-koden.

Data du sender i forbindelse med køb betalt med betalingskort er krypterede (SSL), og det er således kun PBS, der kan læse dem. Hverken www.dahvid.dk eller andre har mulighed for at læse dine data.

Ansvarsbegrænsning 
Alle priser på websitet er angivet i danske kroner og inkl. moms og alle danske afgifter, told mv. 
Der tages forbehold for prisstigninger, afgiftsændringer, valutaændringer, udsolgte/udgåede varer og tastefejl.
Priserne er kun gældende i Danmark, ekskl. Grønland og Færøerne.

 

 

Fragt & Levering

Der forbehold for restordre, forsinkelser og udsolgte produkter. Levering sker på hverdage mellem kl. 10.00 og 17.30. 

Ved varer købt til levering, vil du blive kontaktet af butikken når varen er klar til afsendelse, for nærmere aftale. 
Hvis leveringstidspunktet er afgørende for dig, anbefaler vi, at du kontakter os på 46 30 84 84 umildbart efter ordreafgivelse .

Priserne for levering og forsendelse oplyst på www.dahvid.dk gælder for levering i hele Danmark (eksklusiv Grønland, Færøerne), heriblandt dog kun til brofaste øer. Ved levering til ikke-brofaste øer bliver der pålagt et ekstra gebyr.

 

Leveringsmuligheder:

Ved afhentning i butikken, gør vi dit produkt klar til afhentning. Du er klar til at modtage varen, vi bærer den ud til din bil og sender dig godt afsted med dit nye produkt. Skulle have spørgsmål, så er du altid velkommen til at ringe. Levering i kasse til kantsten – gratis

Dit produkt bliver leveret til, hvor første løft skal ske. Det kan være en trappe, en hoveddør eller et trin.

 

Levering og indbæring – 400 kr.

Der skal være fri adgang til varens placering i dit hjem. Dvs. at der skal være ryddet, så vi kan komme frem med varen og sætte den, hvor du ønsker det. Varen bliver afleveret med emballagen, hvor du ønsker det.

Varen bliver kørt op med en automatisk sækkevogn, hvor der er trapper. Hvis der er indvendige trapper, eller trapper som drejer, så vælg ’levering og indbæring – 2 personer.’

 

Levering, indbæring og montering – 600 kr.

Der skal være fri adgang til varens placering. Dvs. at der skal være ryddet, så vi kan komme frem med varen og sætte den, hvor du ønsker det. Varen bliver pakket ud hos dig, og vi tager emballagen med retur. Du skal have gjort klar til, at vi kan montere den.

Dvs. at den gamle enhed er fjernet. Der skal være el-udtag, evt. vand og afløb indenfor 1.5 meter. Vi modificerer ikke køkkener eller skabe dvs. , at det skal være klar til montering til eksisterende, godkendt installation.

Varen bliver kørt op med en automatisk sækkevogn, hvor der er trapper. Hvis der er indvendige trapper, eller trapper som drejer, så vælg ’levering og indbæring – 2 personer.’

 

Levering og indbæring – 2 personer – 1.050 kr.

Vælges hvis der er indvendige trapper, eller trapper som drejer.

Der skal være fri adgang til varens placering. Dvs. at der skal være ryddet, så vi kan komme frem med varen og sætte den, hvor du ønsker det. Varen bliver afleveret med emballagen, hvor du ønsker det.

Varen bliver kørt op med en automatisk sækkevogn, hvor der er trapper.

 

Levering, indbæring og montering – 2 personer – 1.350 kr.

Vælges hvis der er indvendige trapper, eller trapper som drejer.

Der skal være fri adgang til varens placering. Dvs. at der skal være ryddet, så vi kan komme frem med varen og sætte den, hvor du ønsker det. Varen bliver afleveret med emballagen, hvor du ønsker det.

Varen bliver kørt op med en automatisk sækkevogn, hvor der er trapper.

 

Bortskaffelse

 

Brugt retur – 249 kr.

Hvis du vælger brugt retur, så afmonterer vi også din gamle enhed og tager den med os. Det eneste, du skal gøre er at tømme din enhed for varer, tøj og lign.

Ved levering til kantsten eller levering med indbæring uden montering, skal du selv afmontere den gamle og stille den, hvor vi leverer den nye.

 

Tilvalg

 

Dørvending - 195 kr.

Køleskabe, køle/frys og fryseskabe kan dørvendes. Dvs. at den kan være venstre- eller højrehængt. Typisk er den højrehængt fra fabrikken. Så tilvælg dørvending, hvis du gerne vil have den venstrehængt.

 

Integrerbart 1 låge – 500 kr.

Hvis du gerne vil have monteret en integrerbar enhed, skal det vælges her som extra ydelse.

 

Integrerbart to låger 1000 kr.

Hvis du gerne vil have monteret en integrerbar enhed, skal det vælges her som extra ydelse.

 

Fortrydelsesret & Reklamation

PriceRunner Købsgaranti

Når du handler hos os, er du omfattet af PriceRunner Købsgaranti. Dermed er du sikret op til 50.000 kroner, hvis noget skulle gå galt i forbindelse med dit køb. Købsgarantien koster ingenting og gælder for alle registrerede brugere på PriceRunner.

Hvis du ikke allerede er medlem på PriceRunner og har besøgt os via dem, så kan du inden for en time efter dit køb gennemføre din registrering. Det koster intet og tager mindre end tre minutter, og vupti så er dit køb omfattet af garantien! Bliv gratis medlem på PriceRunner

Hvis du ønsker, at dit køb skal blive omfattet af Købsgarantien, skal din bestilling være adresseret til dig som forbruger. Med Købsgarantien får du erstatning, hvis en vare er beskadiget, hvis en vare mangler ved levering, hvis levering af varen udebliver eller hvis varen er forkert eller fejlbehæftet.

Erstatning udbetales alene for anskaffelsesomkostninger, fragtudgifter og den direkte økonomiske skade, du som kunde har lidt. Ingen økonomisk kompensation gives for andre direkte eller indirekte omkostninger, værditab eller udeblevne indtægter.

For de endelige brugervilkår og oversigt over kategorier, der ikke er dækket af garantien, besøg PriceRunner.

Fortrydelsesret

Ifølge dansk lovgivning har du altid 14 dages returret fra modtagelsen.

Du kan fortryde købet ved at nægte at modtage varen, ved at overdrage varen til postvæsenet eller ved at returnere varen til afsender mod forudgående aftale.
Alternativt kan du returnere eller bytte din vare i vores fysiske butikker i Roskilde inden for 14 dages fristen.
Husk at medbringe din ordrebekræftelse.

 

  • Returretten forudsætter dog, at varen returneres i samme stand og mængde som ved modtagelsen.

  • Fortrydelsesretten bortfalder, hvis du tager varen i brug på en måde, som helt åbenbart forringer varens salgsværdi væsentligt.

  • Ved køb af husholdningsprodukter som gryder, elkedler, kaffemaskiner osv. er den intakte originale emballage altid en væsentlig del af varens værdi. Emballagen skal derfor altid sendes med retur, for at betingelserne for at udøve fortrydelsesretten er opfyldt.

  • Du skal selv afholde udgiften for returnering af varen. Bemærk: Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

  • Når varen er returneret til vores lager, kontrollerer vi varens stand, at varen lever op til betingelserne for fortrydelsesretten. Sammen med varen bedes du vedlægge kopi af ordrebekræftelse/faktura for købet. Herefter tilbagebetaler vi returbeløbet til det betalingskort, du har anvendt i forbindelse med købet. Returbeløbet returneres inden for 14 dage efter vi har modtaget varen.

  • Ubegrænset returret gælder kun ved handel på nettet.

  • Hvis ovenstående punkter ikke er opfyldte er www.dahvid.dk berettiget til at fratrække en forholdsmæssig andel af returbeløbet (typisk 20 %).

Reklamation

Ved fejl eller mangler på varen, kan du klage til kundeservice.
Der ydes garanti iht. til købeloven!

Du har 2 års reklamationsret. Ved reklamationer senere end 6 måneder efter købet, skal køber bevise at fejlen var til stede på købstidspunktet.

Du kan også reklamere ved fremmøde i vores fysiske butik i Roskilde. Det er dog en forudsætning, at disse fejl eller mangler ikke er opstået som følge af fejlagtigbrug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd, der har medført manglen. Du skal reklamere inden rimelig tid, efter du har konstateret manglen. Reklamerer du inden 2 måneder, anses reklamationen altid for værende rettidig. Vi forbeholder os ret til at afhjælpe en mangel/erstatte med en ubeskadiget vare frem for at betale købssummen tilbage. Dvs. din vare bliver repareret, eller du får en ny vare fremsendt som erstatning for den, der reklameres over, såfremt din reklamation er berettiget.

Husholdningsapparater og el-artikler
Ved reklamationer på husholdningsapparater og el-artikler skal varen sendes ind til reparation.
Kontakt os venligst for aftale om returnering inden afsendelse. Vi refunderer rimelige fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returneringen af varen, når reklamationen er berettiget. Husk altid at sende varen tilbage i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse, således vi kan tilbagebetale dine omkostninger.
Bemærk: Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.
Se returneringsadresse under Kundeservice

Butik og showroom

Industrivej 29c, 4000 Roskilde
Tlf.: 4630 8484
CVR.nr 29138621

Butikkens åbningstider

Mandag-torsdag: Kl. 9.30-17.30
Fredag: Kl. 9.30-18.00
Lørdag: Kl. 9.30-14.00
1.lørdag i hver måned: Kl. 9.30-15.00