Om Dahvid

Hos Dahvid finder du et nøje udvalgt sortiment af hårde hvidevarer, køkkenudstyr og andre produkter til husholdningen og til personlig pleje. Du kan besøge os i vores fysiske butik og showroom i Roskilde og på webshoppen www.dahvid.dk.

Vi kender vores produkter, og vi tager os tid til at lære dig at kende. Uanset om du handler i vores fysiske butik eller i webshoppen, får du professionel rådgivning af vores erfarne ansatte – så du altid går hjem med de rigtige produkter til dine forventninger, dit behov og din pengepung.

Vores koncept er simpelt: Vi er først tilfredse, når du har taget dit indkøb i brug og er tilfreds med det.

Har du brug for levering og montering af dine hårde hvidevarer, så klarer vi også det. Vi tilbyder levering i hele Danmark og kan også hjælpe med større renoveringsopgaver i dit hus. Kontakt os på roskilde@dahvid.dk for et tilbud på dit projekt.

Gå på opdagelse i vores showroom

Det skal være en god oplevelse at komme forbi vores butik og showroom i Roskilde. Derfor har vi indrettet det 650 kvm. store rum i forskellige stemningsfulde sektioner.

Du kan besøge vores vingrotte med vinkøleskabe, som leder tankerne hen på lune sommernætter med et køligt glas hvidvin. Drømmer du om en aromatisk kop kaffe, byder vi velkommen i vores kaffecenter, hvor din næste kaffeautomat venter på dig.

Udvalgt sortiment i forskellige prisklasser

Dahvid er ikke underlagt restriktioner i sortiment og tilbud som mange andre kæder. For dig som kunde betyder det, at du får adgang til de bedste hårde hvidevare-mærker og produkter i forskellige prisklasser.

Alle mærker og produkter er nøje udvalgt af Dahvids erfarne team – vi fører kun mærker og produkter, vi selv vil benytte i vores eget hjem.

Vi er medlem af Hvidt & Frit-kæden – en frivillig indkøbsforening og filial i Group Nordic a.m.b.a., der er ejet af medlemmerne, og som blev stiftet i 1978.

Butik og showroom

Industrivej 29c, 4000 Roskilde
Tlf.: 4630 8484
CVR.nr 29138621

Butikkens åbningstider

Mandag-torsdag: Kl. 9.30-17.30
Fredag: Kl. 9.30-18.00
Lørdag: Kl. 9.30-14.00
1.lørdag i hver måned: Kl. 9.30-15.00